Privatlivspolitik

Gældende fra 6. november 2026 · version 2026-11

Denne politik forklarer, hvilke personoplysninger PlateRunner behandler, og hvorfor. Dataansvarlig er Piklo Systems, CVR 32709192, Tjebberupvej 101, 4300 Holbæk, Danmark. Kontakt: kontakt@platerunner.dk.

Hvad vi gemmer

Når du opretter en nøgle, gemmer vi:

Til misbrugskontrol gemmer vi også en envejs-hash af de nummerplader, der slås op med hver nøgle, i 30 dage. En hash kan ikke regnes tilbage til nummerpladen; vi bruger den kun til at se, om en nøgle slår usædvanligt mange forskellige plader op.

Vi gemmer ingen IP-adresser i vores databaser. IP-adressen bruges kun i serverens hukommelse til at begrænse antallet af forespørgsler og glemmes, når tidsvinduet udløber.

Vi gemmer ingen oplysninger om bilernes ejere — kun tekniske køretøjsdata.

Skriver du til os via kontaktformularen, sendes dit navn, din e-mail og din besked som en mail til vores indbakke.

Hvorfor

Vi bruger oplysningerne til at levere tjenesten: sende dig din nøgle, tælle dit forbrug, give besked, når du nærmer dig din grænse, opkræve betaling, svare på henvendelser og forhindre misbrug. Grundlaget er aftalen med dig (GDPR art. 6, stk. 1, litra b), vores retlige forpligtelser, fx bogføring (litra c), og vores legitime interesse i at beskytte tjenesten mod misbrug (litra f).

Cookies og sporing

Hjemmesiden bruger ingen cookies og ingen sporing eller analyseværktøjer. Skrifttyperne ligger på vores egen side, så dit besøg ikke sendes videre til fx Google.

Databehandlere

Vi bruger disse leverandører til at drive tjenesten:

LeverandørFormålLand
netcupServer til API og databaseTyskland
VercelHosting af hjemmesidenUSA (EU-US Data Privacy Framework)
ResendAfsendelse af mail (EU-region)EU
StripeBetalingIrland / USA (EU-US Data Privacy Framework)
Simply.comDomæne og indbakkeDanmark

Hvor længe

Vi gemmer dine oplysninger, så længe din nøgle er aktiv, og derefter i 12 måneder. Hashes af opslåede nummerplader slettes efter 30 dage. Regnskabsdata, fx fakturaer, gemmer vi i 5 år efter bogføringsloven.

Dine rettigheder

Du har ret til indsigt i de oplysninger, vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også gøre indsigelse mod behandlingen, få den begrænset og få dine oplysninger udleveret (dataportabilitet). Skriv til kontakt@platerunner.dk.

Er du utilfreds med vores behandling, kan du klage til Datatilsynet, datatilsynet.dk.